Vi står, som samfund, midt i to kriser – en klimakrise og en biodiversitetskrise og Norlys vil gerne minimere vores påvirkning på både klimaet og biodiversiteten.
Norlys - og Norlys’ elnetselskab - driver kritisk infrastruktur, og det optager helt naturligt mange arealer. Faktisk har Norlys over 1.000 forskellige mindre steder, og flere på vej, da vi fortsat udvider med ladestandere over hele landet. Derfor har vi også et ansvar for at hjælpe med at løse biodiversitetskrisen.
Norlys koncernen har arealer ved transformerstationer til elnettet, teknikhuse til fibernettet, ladestandere og kontorlokaler. De fleste arealer er små, mens nogle enkelte er større. Men forskningen peger også på, at biodiversiteten har brug for plads – og helst større, sammenhængende arealer. Kan Norlys bidrage med vores små arealer? Og hvis ja, hvordan?
Kan du hjælpe os med at løse det problem, så hjælper du samtidig med at løse en af samfundets største udfordringer – og reducerer én af Danmarks største virksomheders aftryk på biodiversiteten.
Vi har brug for, at du som studerende hjælper os med:
1) en analyse af, hvor vi gør mest gavn for biodiversiteten med færrest ressourcer
2) en konkret implementeringsplan
3) forslag til opfølgning og dokumentation
Vores problem er, hvordan vi får bragt vores arealer i spil til gavn for biodiversiteten. Norlys’ og Norlys’ elnets arealer er typisk ret små, mens biodiversitet og økosystemer har brug for store, sammenhængende arealer.
I skal derfor være opmærksomme på:
(Opdateres)
Mangler I inspiration til arbejdet? Så se vores skabelon: Pitch- og afleveringsskabelon
Send dit løsningsforslag til Linda på lik@bskive.dk
Formatet kan være fx pdf, PowerPoint eller billeder