fbpx
TIlmeld nyhedsbrev

CCS - Carbon Capture and Storage - Hvordan understøtter vi kommunikation, viden og læring om CO2-lagring i undergrunden?

29

Greenport North

Fakta

Virksomhed
Greenport North
Tema
CCS - Carbon Capture and Storage
Fokus
Analyse og kommunikation

Anvender du denne Green Challenge?

Hjælp os med at blive klogere.

Hvad har vi brug for?

Målene for at reducere CO2-udledningen og finde grønne energialternativer er relevante i hele verden, i Danmark og i Hirtshals. Hirtshals Havn har som mål at blive den grønneste havn i Europa og arbejder nu med i Greenport Scandinavia-projektet for at nå det mål.

Greenport North (video) er udviklingsselskabet under Hirtshals Havn, der varetager faciliteringen af fremdriften af projektet.

Lagring af CO2 (CCS - Carbon Capture and Storage) er afgørende for den nationale og globale målsætning om at nå neutralitet på CO2-udledning og dermed bremse de globale klimaforandringer.

Uden CCS kan vi ikke opnå neutralitet og menneskeheden står overfor potentielt uoverskuelige og katastrofale klimamæssige omvæltninger. Med tiden vil CCS kunne kombineres med CCU (Carbon Capture Usage), hvor CO2 bruges til at fremstille bla. E-fuels. Dermed kan processen frem mod klimaneutralitet accelereres. Inden vi starter CCU-rejsen, skal vi dog have eksempelvis meget store mængder elektricitet fra havvindmøller til rådighed.

Der findes to kilder til CO2:

  • CO2, der frigives ved at afbrænde fossile brændstoffer – fossilt CO2

Hvis man lagrer fossilt CO2, så bevarer man status quo. Dvs. den CO2 vi frigiver fra olie og gas fra undergrunden, bliver lagret igen. Det regnskab ”går i nul”.

  • CO2, der frigives ved eksempelvis at omdanne gylle til cirka 60% biogas og 40% CO2 – er biogent CO2 (ikke fossilt CO2)

Hvis man lagrer biogent CO2, så opnår man negativ emission, og det vil vi rigtig gerne. Dvs. at hvis vi lagrer den biogene CO2 i undergrunden (der ikke fremkommer ved at brænde olie af), så opnår vi en reduktion i den CO2, der er i atmosfæren. Altså langt bedre situation end når regnskabet ”går i nul”.

Fangst af CO2 er kendt teknologi, og har været anvendt internationalt i mange år. Den mest omkostningseffektive form er at fange den CO2, der kommer ud af en skorsten. Men man kan også fange det CO2, der er i luften omkring os. Det er bare en langt dyrere og mindre effektiv måde at gøre det på.

For yderligere information, se eksempelvis:

  1. Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark en bred aftale mellem hovedparten af partierne i folketinget, der også indrammer FN’s syn på hvordan Parisaftalens målsætninger kan nås.
  2. Energistyrelsens website om CCS – fangst og lagring af CO2.

I arbejdet med løsningsforslag skal I være opmærksomme på:

Løsningen skal formodentligt være en del af en kommunikationsstrategi/platform, der henvender sig til relevante stakeholders, der er interesserede i eller bekymrede for CCS.

Seneste forskning, læring og erfaringer kan indtænkes sådan, at der kan skabes et samlet billede af eventuelle konsekvenser af CCS.

Vi forstår, at CCS er et kompliceret emne, der kan være svær at forstå og at forskellige personer og interessenter kan have forskellig viden om og perspektiver på bl.a., hvordan det bedst kan gøres og hvilke risici og opmærksomhedspunkter, der er forbundet med CCS.

Derfor ser vi behov for, at der kan kommunikeres, med afsæt i forskningsbaseret viden, udvikles en form for digitalt og/eller fysisk informations- og læringsunivers om CCS, hvor alt fra borgere til studerende og forskellige fagprofessionelle, kan lære om forskellige tilgange, behov, potentialer og håndtering af risici ved CCS.

Det kan også være at platformen skal rumme andre muligheder end formidling og læring, og at der skal laves supplerende tiltag. Fx forum til videndeling, oplysningskampagner, fysiske borgermøder eller noget helt fjerde eller femte… Det er netop her vi har brug for jeres (studerendes) undersøgelse af behovet for viden om og forskellige perspektiver på CCS og dernæst, at I kommer med konkrete ideer, planer og input til, hvordan disse behov bedst kan imødekommes med en form for informations- og læringsunivers mv.

Rent praktisk skal der formodentligt gennemføres en bred oplysningskampagne som bør støttes af en række fysiske møder, hvor interesserede og bekymrede borgere kan blive hørt og få den nødvendige oplysning og indsigt.

Dermed kan der være behov for at se ind i f.eks.:

  • Interessentanalyse - Hvordan skaber man overblik over behov, potentialer og risici ved CCS – med afsæt i forskningsbaseret viden?
  • Målgruppeanalyse - Hvilke målgrupper bør man fokusere på?
  • Idéudvikling - Hvilke virkemidler understøtter ovenstående analyser?
  • Kommunikationsstrategi/platform - hvordan formidler man faktabaseret information?
  • Hvilke øvrige og supplerende tiltag kan med fordel gennemføres og hvad skal de helt konkret bestå af?

Hvilke udfordringer/holdninger har vi?

Ligesom ved de fleste andre ”nye teknologier” er der ”konspirationsteorier” i omløb:

  • Jordskælv i Canada forårsaget af CCS
  • CO2 kan ikke holdes nede i undergrunden. Det kommer op igen
  • CO2 er giftigt og kvæler alle levende organismer
  • "Det er fint, men ikke I min baghave…" (som det ofte er tilfældet med vindmøller og biogas)
  • Mfl.

På samme vis er stærke meninger som:

  • Vi skal bruge CO2 i stedet for at putte det ned i jorden
  • Vi skal i gang med at lave e-fuels nu
  • Mfl.

Interessenter:

Opinionsdannere med interesse i CCS findes formodentligt i mange lag og fag i Danmark, og det er væsentligt at definere dem og efterfølgende adressere deres behov for information og evt. afdække bekymringer i deres kontekst.

NGO’er. Lokale, regionale og nationale politikere. Embedsværket der arbejder med CCS og beslægtede områder (som eksempelvis miljømæssig regulering og tilladelser til opsætning, ibrugtagning osv.) . Fagjournalister og nyhedsjournalister. Fagforeninger, universiteter, skoler mm.

Relevante interessenter, aktører, analyser og data:

Cases:

  • Gennem adskillige årtier har befolkningen nær Stenlille levet med et gaslager som nabo. https://gasstorage.dk/gas-storage-denmark/
  • Måske kan vi genbruge kommunikationserfaringer fra den måde Gas Storage Denmark har kommunikeret med lokalbefolkningen

Inspiration:

Hvad skal resultatet være efter implementeringen af løsningen?

Vi skal formodentligt have skabt et informations- og læringsunivers, hvor man på simpel og pædagogisk vis kan adressere komplekse sammenhænge på en overskuelig og letforståelig facon.
Løsningen skal afstedkomme at alle bekymrede borgere har et sted at søge overblik og indsigt i CCS og få svar på de bekymringer de har.

  • Kommunikationsstrategi  - samt guide til formidling af fakta understøttet af den information der er indhentet og fortolket i arbejdet med vores grønne udfordring

Roller og kompetencer:

Vi tror, at vi skal søge både i traditionelle kommunikationsfag og i tekniske og humanistiske fagligheder for at finde de nødvendige utraditionelle vinkler på hvordan opgaven skal tilgås.
Mht. denne opgave behøver ”silver bullet” ideen (hvis der er en sådan) ikke komme fra de traditionelle kommunikationsfag.

Fagligheden kan måske også komme gennem et tværfagligt samarbejde med de tekniske eller humanistiske områder som eksempelvis geologer, ingeniører, maskinmestre, antropologer, historikere osv.
Vi tror, at vi skal søge bredt og utraditionelt for at finde den optimale løsning.

Pitch- og afleveringsskabelon

Mangler I inspiration til arbejdet? Så se vores skabelon: Pitch- og afleveringsskabelon

Skal din løsning være synlig?

Send dit løsningsforslag til Linda på lik@bskive.dk

Formatet kan være fx pdf, PowerPoint eller billeder