Læringen ved denne stand tager udgangspunkt i Stiesdal's teknologi, der omdanner halmrester til olie gennem pyrolyseprocessen. Stiesdal har specialiseret sig i at udnytte halmrester som en værdifuld ressource til at producere bæredygtig olie. Mød lærerstuderende fra VIA University College i Skive, der tager dig med gennem pyrolyse som metode. Her nedbrydes organiske materialer ved høj temperatur uden ilt, hvilket resulterer i produktion af bioolie.
Lær om halmens egenskaber, hvordan den indsamles og behandles, og hvordan den gennem pyrolyseprocessen omdannes til brugbar olie og kom i dialog om bæredygtighedsaspekterne ved at udnytte halmrester som en ressource i stedet for at brænde dem af eller lade dem gå til spilde.
Man kan se og gå på opdagelse ved standen kl. 8.45-17.00 og standen er bemandet med fremvisning af eksperimenter i tidsrummene:
Denne stand er en del af et større samarbejde mellem Læringsambassaden, der afholder Naturvidenskabsfestival i uge 39 for skole- og dagtilbud, VIA University College i Skive, Stiesdal og Green Innovation Week. Læs mere om samarbejdet her.