Oplev æstetiske opgraderinger, når designelever fra Krabbesholm Højskole formgiver husholdningsaffaldsplast og fremviser nye dekorative produkter under Green Innovation Week torsdag d. 28. september 2023 ved Elværket Skive.
Designlinien dykker ned i anvendelse og formgivning af husholdningsaffaldsplast, der er blevet smeltet om til lægter/stænger af firmaet The LeftOver. Designeleverne undersøger og bearbejder materialet på en række måder, så de endelige produkter kommer til at fremstå så attraktive som muligt.
Hvorfor?
Omsmeltet husholdningsaffaldsplast er den mindst attraktive del af affaldsplasten og derfor er det vigtigt, at finde nye måder at genanvende den på. Selve anvendelsen af dette materiale og forsøg på at gøre samlinger og komponenter så adskilbare som muligt, øger produktets levetid, da det så igen kan skilles ad og genbruges igen.
Elever får med dette projekt en hands-on oplevelse med materialet, med producenten og med formgivning af et lavstatusmateriale, der har brug for en æstetisk opgradering med formgivning som redskab.