Start-ups bliver afgørende for grøn transformation i byggeindustrien. Tre grønne startups pitcher deres forretningsmodel og deltager i samtale om innovation og forretningsudvikling.
Steffen Max Høgh er moderator.
Per Andreasen og Precycle hjælper byggebranchen med at sælge overskydende byggematerialer og dokumentere sparet CO2. Du kender nok allerede madspilds-løsningen Too Good To Go. Precycle er bygget op efter samme tilgang: Byggematerialer skal sælges videre til andre projekter før entreprisens udløbsdato. Det skal ske så lokalt og let som muligt – i hele Danmark.
ACERA er en byggeteknisk virksomhed, skabt ud af et behov for generationsskifte i danskboligbyggeri. ACERA er En Cyklisk ERA – et opgør med en lineær praksis i dansk boligkultur og -byggeri. ACERA tilbyder derfor biogene privatboliger med 70-75 % reduktion i CO2, sammenlignet med den konventionelle branche i eget patenteret byggesystem. Vi arbejder med fire
overordnede principper: lokal værdiskabelse, kortrejste materialer, kvalitet-følger-funktion og design-for-fremtiden. For os handler det om
systemværdi – både for brugeren og for planeten.
Lars Keller er med fra EcoCocon, der er et bærende og isolerende ydervægselement bestående af presset halm i en træramme. Elementerne er godkendt til passivhusstandard, er C2C-certificerede, bidrager til et godt indeklima via lufttæt samt diffusionsåben konstruktion, lave VOC-værdier, stor masse til termisk og fugtmæssig komfort. Hovedmaterialet tages ud af landbrugets affaldsstrøm, og er en etårig plante der vokser vha. fotosyntesens optag af atmosfærisk CO2.