Af: Ane-Mette Isaksen, ordrod.dk
På en kølig septembermorgen i en gammel XL-lagerhal summer det af liv. GIW 2024 (Green Innovation Week) er netop gået i gang, og unge elever, studerende, jakkesæt, håndværkere og striksweatre stimler sammen foran Heads Up-scenen, der med sine pallemøbler og grønne planter sætter tonen for dagens program.
Zero waste-ekspert, Gittemarie Johansen, hopper kl. 9.00 sharp på scenen og byder velkommen til et tætpakket program, der lover læring på flere niveauer. “Det her er læringens dag. Vi er her ikke for at finde facit,” siger hun med et smil, “Vi er her for at lære og for at gøre de fluffy grønne begreber konkrete.” De fremmødte klapper – der er en blanding af entusiasme og forventning i lokalet.
GIW er ikke bare et klassisk event, det er lige så meget et læringsunivers, hvor grøn omstilling og bæredygtighed bliver til mere end abstrakte begreber. Og for elever og studerende er der en overflod af læring - på den sjove måde.
Gittemarie kalder det første panel op på scenen, og vigtigheden af at bringe bæredygtighed og grøn omstilling ind i virksomhederne, men i særdeleshed også ind i undervisningen, bliver hurtigt tydelig. Nana Holstein fra Tænketanken Mandag Morgen understreger, at vi står over for en reel mangel på grøn arbejdskraft. Uddannelsesinstitutionerne har et kæmpe ansvar, understreger hun. Det er her, de grønne kompetencer skal dyrkes, for uden dem kan vi ikke sikre den nødvendige omstilling.
Global Graduate William Kjærulff-Jørgensen fra Grundfos supplerer, "Og man kan få tidlig indflydelse med de grønne kompetencer.”
Men hvad betyder de grønne kompetencer for de unge? Er de bevidste om, hvad det kommende arbejdsmarked efterspørger, eller er det hele for abstrakt? Det spørgsmål bliver hurtigt besvaret, da dagens workshops starter. Her får elever og studerende mulighed for at dykke ned i emner som innovation, cirkulær økonomi, ESG (Environmental, Social and Governance), og hvordan bæredygtighed kan praktiseres både i virksomheden og i hverdagen. Her bliver det klart, at grønne kompetencer ikke kun hører hjemme i håndværksmæssige fag, men også er en nødvendighed i de merkantile erhverv. Elever og studerende skal rustes til at arbejde i virksomheder, hvor bæredygtighed ikke kun er et plus, men et krav.
Flere undervisere og fagfolk, bl.a. Thomas Vorgod fra Aarhus Business College, nævner, at gamification har vist sig som et effektivt værktøj til at engagere de unge i emner, der ellers kan føles komplekse og fjerne. Det er netop, hvad der foregår i en af workshoppene, hvor de studerende udfordres i en quiz om bæredygtighed. Der opstår livlig debat, da de finder ud af, at vi i Danmark spiser over 10 gange så meget kød årligt, som vi burde ifølge Paris-aftalen. “Skal vi så til at være veganere allesammen?”, spørger en studerende med korslagte arme. Camilla Hyldahl, som til daglig er faglig udviklingskonsulent hos Viden om data, men som i dag leder workshoppen, forklarer, at det handler om moderationer.
I et andet lokale spiller en gruppe elever fra Himmerlands Erhvervs- og Gymnasiale Uddannelser spil om Gorilla Juice fra Videncenter for Digital Handel. De diskuterer, hvilke bæredygtige mærkninger, der kan øge salget af juice. Både Ø-mærket, Fairtrade, FSC og Svanemærket er i spil. Diskussionen handler om at skelne mellem greenwashing og reelle bæredygtige løsninger.
Igennem flere spil engageres elever og studerende til at identificere bæredygtighed fra et forretningsperspektiv. Og spillene er virkelig veludførte. Flere nævner, at de troede, at Gorilla Juice var en rigtig virksomhed – en anerkendelse af, hvor realistisk materialet er.
Workshopsene fortsætter, og elever og studerende får mellem scroll, fnis og lure hen over bordene flere opvågninger og overraskelser undervejs. Et quizspørgsmål om, hvor mange jordkloder vi skal bruge, hvis alle levede som danskere, får en studerende til at udbryde: “Fuck noget sygt noget.” Og sådan er der flere øjeblikke, hvor forståelsen af forbrug synker ind hos de studerende, hvor de gennem eksempler og cases ikke kun får indblik i, hvad bæredygtighed betyder i praksis, men også hvordan det kan implementeres strategisk i virksomhederne.
Så fra at udgangspunktet flere steder er:
"Vi arbejder ikke rigtig med bæredygtighed, og vi synes det er svært og abstrakt"
og
"Bæredygtighed er noget med mindre kød, mindre McDonald's og mere offentlig transport"
så bliver elevers og studerendes ordforråd og viden udvidet.
Efterhånden som kompleks viden konkretiseres, quizzes og spilles ind, får eleverne en bredere forståelse af, hvordan man som kommende medarbejder kan påvirke virksomhedsbeslutninger for at fremme bæredygtighed. Et grønt mindset bliver ikke bare en ideologisk målsætning, men en aldeles efterspurgt kompetence, som de studerende skal tage med ind i deres fremtidige jobs.
Morten Sandal, underviser på Mercantec Business, er begejstret for eventens indhold og form. Han mener, at eleverne får noget både fagligt og socialt ud af at være der:
"Det her giver dem en større bevidsthed. Det er en lang proces, men her får de plantet nogle frø".
I workshoppen med Gorilla Juice arbejder elever, der snart skal ud i praktik i erhvervslivet, med strategier for at markedsføre bæredygtige produkter:
"Bæredygtighed kommer automatisk ind overalt i vores arbejde. Det bliver noget, vores kunder også vil vide mere om", siger én af eleverne, som snart skal starte i praktik i Jysk.
Bæredygtighed er ikke længere bare et buzzword. Det er en konkret del af elevernes arbejdsfremtid.
"Det er megarelevant for vores elever, og det er meget sandsynligt, at de kommer til at arbejde med markedsføring og kommunikation og skal have fokus på bæredygtighed", siger Hanne Alsen, underviser på Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, og fortsætter:
"Det er fantastisk at have dagen her, som en kick off. Vi kommer til at tage det her med i mange fag videre. Det er dejligt at have noget, der er så konkret - og det materiale eleverne har arbejdet med kan vi efterfølgende hente online".
Dagen på GIW er en påmindelse om, at undervisning og læring ikke behøver at være kedeligt og knastørt. Gennem spil, debatter og workshops bliver komplekse emner som ESG, cirkulær økonomi og grøn omstilling gjort forståelige og vedkommende for elever og studerende. Det abstrakte bliver til konkrete udfordringer, som de kan relatere til. Grønne kompetencer bliver ikke blot teoretiske, men relevante for deres kommende arbejdsliv.
GIW har gjort det klart, at elever og studerende skal rustes med bæredygtige færdigheder for at kunne matche deres kommende arbejdspladsers behov. De komplekse begreber omkring bæredygtighed er en del af deres fremtidige arbejdshverdag. GIW 2024 har plantet de første frø, og det er nu op til både undervisere, elever og studerende at sikre, at frøene spirer og vokser.
