Forstå hvordan teknologier kan booste grønne kompetencer uafhængig af geografi, faglighed og niveau, når Kristine Bilgrav-Nielsen, Head of Strategy and Communications i virksomheden Cadpeople A/S i samarbejde med Jens Høffner, udviklingschef hos Skive College viser hvad der allerede foregår i de store virksomheder som Vestas og Ørsted, og hvad der er på vej. Lars D. Christoffersen, Dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø ved DTU, fortæller om hvordan man via en Digital Twin kan studere til ingeniør på DTU, mens man f.eks. bor i Skive.
Christopher Gade fra Business Skive fortæller om mulighederne i Elværket Skives digitale laboratorie.
Kl. 13.00-15.00 kan du opleve fremtidens grønne teknologier på eventpladsen
DTU udvikler nye ingeniøruddannelser til dig, der gerne vil flytte dig fagligt, men blive der, hvor du føler dig hjemme. Og til dig der vil samarbejde med den lokale industri, og samtidig være en del af et stærkt universitetsmiljø.