Hos Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed arbejder vi med nye teknologier til en række forskellige erhvervsuddannelser:
'Tilbage til fremtiden' - oplev biogent og mineralogisk bæredygtighed
- Oplev malermester Heidi Zilmer, der viser processen bag det smukke håndmalede Gammel Estrup Fugletapet. Tapetet er bundmalet med naturmaling på cellulose papir, det har silketrykte mønstre og er efterfølgende håndmalet med flere lag akvarelmaling. Tapetet er en kopi af et originalt kinesisk tapet fra omkring 1750-1780.
- Kom forbi Small Planets workshop og lær hvordan man bruger ler til at skabe en flot, naturlig finish. Jo Morandin viser hvordan man arbejder med ler finpuds, ler-stucco, lermaling mm. Farverne kommer fra selve leret – der er ikke tilsat pigmenter, og produkterne er åndbare, lugtfri og fri fra VOC’ere og syntetiske konserveringsmidler.
- Mød Naturpladen og det sidste nye indenfor fremtiden, MYCELIE BYGGERI komponenter.
Andre aktiviteter i området:
Ved standområdet er der et hav af aktiviteter - få blandt andet svar på spørgsmålene:
- Mobile Teknologi Centre
- VR-simuleringer indenfor termografering, fjernvarmeinstallationer, byggepladsindretning og elinstallation
- AR-svejsere
- Bæredygtige VVS-installationer
- IoT til bygningsautomation
- Bæredygtige byggematerialer
- Danmarks mest komplekse biobaserede mockup-samling
- Droner til brug i forskellige brancher
Kom forbi Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed og få nogle oplevelser og en snak om de nyeste teknologier, og hvad de kan gøre for bæredygtigheden og den grønne omstilling.