Hvordan kan gamle kontorstole, autostole og PVC (blødplast)

bringes længere op i affalds-hierarkiet og få ny værdi?

Hvad har vi brug for?

Vores Green Challenge indeholder tre overordnede projekter:

Blød PVC

Hos Nomi4s modtager vi store mængder af produkter af blød PVC på vores genbrugspladser. Det er eksempelvis badebassiner, gummistøvler, vinylgulve og vandslanger. I dag kan blød PVC (Polyvinylklorid) hverken genanvendes eller forbrændes. Derfor bliver det nedgravet på deponi. Det skyldes blandt andet, at det ofte indeholder ftalater (udtales ’ta’lat), som kan skade dyr og planter i søer og havet. Samtidig formoder man, at det kan fremkalde allergi og skade vores fertilitet. Desuden indeholder blød PVC klor, som ved forbrænding kan give syreregn.Der skal deponeres mindre og generelt skal flere fraktioner højere op i affaldshierarkiet. Det er derfor et problem, at alt blødt PVC, som bliver afleveret hos os i Nomi4s, skal deponeres, og derved går vores knappe ressourcer til spilde. Det skal vi væk fra.

Vi ønsker, at jeres projekt kan belyse blød PVC og give bud på, hvordan vi forhindrer, at alt blød PVC skal deponeret. Kan vi finde en anden måde end deponi at behandle det bløde PVC på? Kan vi finde metoder, hvorpå blød PVC kan genanvendes? Kan vi få forbrugerne til at købe færre produkter med blød PVC? Kan vi finde alternativer til at anvende blød PVC til produkterne og stadig bevare de gode egenskaber som PVC har?

Autostole

Brugte autostole, der modtages på genbrugspladserne, er en af de effekter, som vi i dag ikke får udnyttet optimalt. Autostole består typisk både af hård plast, skumgummi, stof og metal, og da elementerne er vanskelige at skille ad, bliver de ofte ikke genbrugt/genanvendt. Hvis autostolen består af meget metal, kommer den i fraktionen jern og metal, og hvis den består af mest plast, tekstil o.l. kommer den i brændbart og bliver brændt.

Når materialerne bliver brændt, energiudnytter vi varmen fra forbrændingsprocessen til el og fjernvarme, men materialer (råstoffer), som ellers ville kunne blive til nye produkter, udgår fra det cirkulære kredsløb.

Derfor ønsker vi at finde ideer/løsninger på, hvordan vi kan undgå dette.

Kontorstole

Brugte kontorstole, der modtages på genbrugspladserne, er en af de effekter, som vi i dag ikke får udnyttet optimalt. Kontorstole består typisk både af hård plast, skumgummi, stof og metal, og da elementerne er vanskelige at skille ad, bliver de ofte ikke genbrugt/genanvendt. Hvis kontorstolen består af meget metal, kommer den i fraktionen jern og metal og hvis den består af mest plast, tekstil o.l. kommer den i brændbart og bliver brændt.

Når materialerne bliver brændt, energiudnytter vi varmen fra forbrændingsprocessen til el og fjernvarme, men materialer(råstoffer), som ellers ville kunne blive til nye produkter, udgår fra det cirkulære kredsløb.

Derfor ønsker vi at finde ideer/løsninger på, hvordan vi kan undgå dette.

I arbejdet med løsningsforslag skal I være opmærksomme på:

Nomi4s skal som kommunalt affaldsselskab flytte mere affald højere op i affaldshierarkiet end vi gør i dag. Vi skal reducere affaldsmængderne til deponi og forbrænding så meget som muligt og i stedet genanvende og genbruge effekterne. Det er målene fra både internationalt og nationalt plan.

Ifølge affaldshierarkiet, sker den bedste udnyttelse af affaldet ved at forebygge, at autostolene/kontorstolene overhovedet bliver til affald. Det kunne eksempelvis gøres ved at designe dem, så de holder længere eller nemmere kan skilles ad i forskellige fraktioner. Dernæst kommer direkte genbrug, hvor autostolene/kontorstolene bliver brugt igen med samme funktion ved salg i eksempelvis genbrugsbutikker. (Dette kan dog være problematisk ift. autostolenes sikkerhed).

Næste niveau i affaldshierarkiet er genanvendelse, hvor de enkelte elementer bliver sorteret og genanvendt ved eksempelvis at blive brudt ned til nye produkter. Dette vil som sagt kræve, at autostolene/kontorstolene kan og bliver skilt ad.

Vi er åbne for bud på alle de tre niveauer: direkte genbrug, genanvendelse eller forebyggelse.

Kilde: Dansk Affaldsforening