fbpx
TIlmeld nyhedsbrev

Involvering via Sociale Medier

Vi har et stort ønske om at involvere vores målgrupper af elever og studerende mere aktivt via vores Sociale Medie-platforme. Første skridt i denne retning blev taget i forbindelse med Green Innovation Week 2023 hvor vi samarbejdede med Multimediedesigneruddannelsen fra Erhvervsakademi Dania.

De studerende fra 3. semester havde i perioden op til uge 39 arbejdet med content og strategi på akademiet og vores samarbejde betød, at de kunne komme ud og omsætte teorier og samtidigt få reelle erfaringer med sig videre i uddannelsen.

Fatuma og Eva fra Multimediedesigneruddannelsen i Skive

2.500 filer til lageret

Ud over at stå for vores Instagramprofil i uge 39, så arbejdede de studerende med forskellige metoder til at dække eventets mange aktiviteter. Det betyder, at vi nu har et stort lager med over 2.500 filer til at skabe content til vores forskellige platforme frem mod Green Innovation Week 2024. Som tak for det gode samarbejde har de studerende modtaget en udtalelse, som de kan bruge til deres praktikpladsansøgning eller LinkedIn-profiler.

Glen fra Multimediedesigneruddannelsen ved standen under #giw23

Redigering under eventet og MySelfie

Under eventet d. 28. september 2023 havde de studerende et område i Heads Up-teltet med mulighed for at redigere video og billeder undervejs. Derudover brugte de området til at fortælle om deres uddannelse og netværke med eventets mange deltagere. Sidst men ikke mindst havde området en MySelfie-stand, hvor deltagerne fik foreviget deres deltagelse. Se nogle af billederne herunder: