fbpx
TIlmeld nyhedsbrev

#giw23 åbner mulighed for forskningssamarbejde

Aarhus Universitet - Institut for Forretningsudvikling og Teknologi – i Herning var en af de mange udstillere til Green Innovation Week og et godt eksempel på, hvordan nye kontakter og muligheder opstår.  

Standen var bemandet af Skibonitten Mads Scott-Fordsmand Christensen, som er i gang med et Ph.D.- forskningsprojekt ved Aarhus Universitet. Projektet skal undersøge hvordan virksomheder kan indsamle og bruge data til at optimere deres drift og give et beslutningsgrundlag til at styrke deres bæredygtighedsindsatser. Et møde om standens indhold op til eventet udviklede sig efterfølgende til et konkret samarbejde:  

-Fordelen ved at mødes er, at der nogle gange opstår uventede muligheder. Egentlig skulle vi have en snak om Aarhus Universitets stand, men inden vi var færdige, havde vi også aftalt, at vi i fællesskab skulle finde 4-5 virksomheder fra Skive som kan deltage i Mads’ forskningsprojekt, fortæller Mikael Oddershede, erhvervsudvikler i Business Skive.

AU's stand under Green Innovation Week, hvor også GreenLab og Eurowind Energy var en del af området.

Skiveegnens Vækststrategi får vind i sejlene 

Uddannelsessamarbejdet er en stor del af Skiveegnens Vækststrategi, hvor der arbejdes med strategiske indsatsområder i forhold til at koble viden fra uddannelsesinstitutionerne ind i de lokale virksomheder.  

-Det betyder rigtigt meget for Skives erhvervsliv, at der tilføres ny viden og skubbes til udviklings- og innovationstanker i virksomhederne. Der er masser af undersøgelser, der viser at virksomheder som samarbejder med universiteter, er mere innovative og konkurrencedygtige. Derfor er det også oplagt, at vi i Business Skive med tiltag som Green Innovation Week er med til at skabe kontakten mellem forskning og erhvervslivet i Skive, slutter Mikael Oddershede.  

Deltager på Green Innovation Week prøver VR ved AU's stand.