Hvad er CIU – Center for IT i undervisningen?
CIU har fokus på didaktik og arbejder efter mottoet: “Ikke nødvendigvis mere IT, men bedre brug af IT“. Målet er gennem hensigtsmæssig brug af pædagogisk it at sikre eleverne endnu bedre læring på EUD. I standområdet kan du få en snak med CIU om IT og undervisning i den grønne omstilling og prøve forskellige aktiviteter fra projekter og undervisningsforløb.
Aktiviteter ved standområdet:
Herudover viser CIU materialer til brug i ’den grønne’ undervisning fra projekter som f.eks. EUD redder klimaet, podcasts om klimabegreberne m.fl.
CIU er et nationalt videnscenter med det formål at understøtte erhvervsskolerne i arbejdet med hensigtsmæssig brug af IT i undervisningen, der overordnet set skal sikre eleverne endnu bedre undervisning og læring på erhvervsuddannelserne.
I forbindelse med den sidste erhvervsuddannelsesreform blev der oprettet en række videnscentre, der skal understøtte digitaliseringen af uddannelsesområdet, hvor CIU er det senest tilkomne videnscenter. De ni andre centre er fagspecifikke og tilsammen dækker de alle hovedområderne og støtter inddragelsen af erhvervenes digitalisering i uddannelserne. Som et supplement hertil arbejder CIU, på tværs af fagområderne og fokuserer på anvendelsen af IT i selve undervisningen – altså på IT som pædagogisk og didaktisk hjælpemiddel.
CIU har overordnet set to store opgaver. For det første at samle, analysere og formidle viden omkring hensigtsmæssig brug af it i undervisningen. For det andet at være med til at udvikle ny viden. Det gør vi i vores kompetence- og ressourceudviklende koncept Learning Factories og ved at deltage i forskellige projekter og følgeforskning.
Vi har fokus på didaktik og arbejder efter mottoet: “Ikke nødvendigvis mere IT, men bedre brug af IT“. Målet er gennem hensigtsmæssig brug af pædagogisk it at sikre eleverne endnu bedre læring på EUD.
Vores fulde navn er Center for anvendelse af IT i undervisningen på erhvervsuddannelserne, men kaldes i daglig tale for CIU eller Center for IT i undervisningen. Vi har base i Odense på Tietgenskolen og er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet.