Under overskriften "Hvem skal bygge fremtidens grønne samfund?" vil Mie Østergaard og Mathias Nørgård Johannsen fra Skive Anlæg og Entreprenør dele ud af sine erfaringer omkring, hvordan vi får fat i de rette medarbejdere, der skal stå for den udførende del af den grønne omstilling.
En central udfordring her er at sikre rekrutteringen af de rigtige talenter. Det kræver, at virksomhederne tager et socialt ansvar og engagerer unge i en tidlig alder, så de ser mulighederne i en karriere inden for anlæg- og entreprenørarbejde. Kom og hør deres bud på, hvordan virksomhederne kan skabe en attraktiv, motiverende og ansvarlig arbejdsplads, så vores unge får lyst til at blive en af fremtidens grønne og attraktive håndværkere.