Køb lækkert genbrugstøj og støt verdens skove. Overskuddet ved bazaren går nemlig til køb af regnskovscertifikater.
Der er også mulighed for at lave et badge med dit yndlings-statement og vi samarbejder med Skive Biblioteks sy-workshop, så du kan pimpe dit nyindkøbte tøj op med et lækkert tryk eller et dekorativt broderi.
Bliv unik og bæredygtig med Det Grønne Råd fra Skive Gymnasium.
Det Grønne Råd arbejder aktivt på at gøre Skive Gymnasium til en grønnere skole via forskellige projekter og initiativer. Udover at bidrage til at gøre en forskel indenfor det grønne, er der bred enighed om, at Det Grønne Råd også bidrager til meget socialt på skolen, hvor man mødes på tværs af årgangene.